Pressemelding:Gustav Lützhøft bliver ny radiochef i DR. Gustav Lützhøft er en erfaren herre inden
for radio, og er i dag ansvarlig for radiokanalerne P5, P6 BEAT, P7 MIX og P8 JAZZ.
Gustav Lützhøft har været med på holdet bag den radioomlægning, som DRs kanaler har gennemgået de senere år, og som blandt andet har været med til at gøre flere af de digitale kanaler til brede lyttersucceser.
Gustav Lützhøft bliver chef for et hold på ni dedikerede redaktører og planlæggere. Han får det overordnede tværgående ansvar for DRs radioportefølje, der spænder fra blandt andet P2’s ’Torsdagskoncerten’ over’ P7 Mix Marathon’ til ’Pressen på P3’ og fra DRs radioapp til DRs podcasttilbud.
Radiolytningen stiger
Det er en vigtig opgave, der venter, for DRs radioportefølje står stærkt. Efter at befolkningens radioforbrug konstant er dalet med i gennemsnit et par minutter om året siden 1990’erne, har befolkningen brugt mere tid ved højttalere i 2015. Hver dansker lytter i gennemsnit radio i fire minutter mere hver dag i forhold til sidste år.
”Radioen står midt i en brydningstid. Det er fortsat de brede fællesskaber på P1, P3 og P4, der er drivkraften og kernen i DRs radioportefølje, men de digitale radiotilbud spiller en stadig vigtigere rolle. Centralt for opgaven som radiochef bliver at forsætte udviklingen af de brede fællesskaber, så de også fremover står som skarpe kanaler, der kan samle hele Danmark. Og samtidig at fortsætte udviklingen af de digitale tilbud for at sikre, at radioen også på den lange bane er et vitalt og vedkommende medie med relevans for befolkningen”, siger DRs mediedirektør Gitte Rabøl og fortsætter:
”Med Gustav Lützhøft får vi en radiochef, der brænder for mediet og de muligheder, radioen rummer. Gustav har i en årrække stået i spidsen for fire af DRs digitale radiotilbud og har på kort tid været med til at skabe kanaler, som er blevet uundværlige for lytterne,” siger hun.
Digital brydningstid
Gustav Lützhøft selv glæder sig til de nye udfordringer. Han siger:
”Det går rigtig godt for radioen. Lyttetiden stiger, blandt andet på grund af nogle rigtige prioriteringer, der er taget de seneste år. Men samtidig er vi midt i en digital brydningstid, der byder på nye muligheder for blandt andet at levere nyheder, fortælle historier og formidle musik. Det bliver noget af det, vi skal fokusere på i de kommende år og det er en opgave, jeg ser meget frem til.”
Gustav Lützhøft har været ansat i DR siden 2009. Han er desuden ekstern lektor på Copenhagen Business School, hvor han underviser i blandt andet strategi, innovation og ledelse af kreative medarbejdere og processer.
Gustav Lützhøft afløser nuværende radiochef Tor Arnbjørn. Gustav Lützhøft tiltræder som radiochef ved årsskiftet.
Radionytt.no samler ikke inn informasjon, med unntak av nyhetsbrev som krever aktiv innmelding, se nedenfor. Radionytt.no bruker
imidlertid tredjeparts annonsører som kan legge igjen en cookie på din datamaskin. Vi har bevisst valgt bort personifisert reklame. Kontakt